700,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2020 Gewurztraminer Clos Windsbuhl, Zind-Humbrecht
Meget koncentreret men også luftig og afbalanceret stil for drue. Duft af blomme og pære med behersket blomsterkarakter og krydderier. Ret rund og smidig mundfølelse med både intens og elegant frugtstil. Smagen sætter sig i munden i lang tid, hvor syren tæmmer sødmen flot, så den føles men ikke dominerer vinen. Timer på karaffel anbefales de første år.
700,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Hvidvin |
Dyrkningsmetode | Biodynamisk |
Land | Frankrig |
Distrikt | Alsace |
Druesorter | Gewurztraminer (100%) |
Alkohol % | 13% |
Fyldighed | Meget fyldig |
Tørhedsgrad | Sød |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2020 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 599420 |
Beskrivelse
Meget koncentreret men også luftig og afbalanceret stil for drue. Duft af blomme og pære med behersket blomsterkarakter og krydderier. Ret rund og smidig mundfølelse med både intens og elegant frugtstil. Smagen sætter sig i munden i lang tid, hvor syren tæmmer sødmen flot, så den føles men ikke dominerer vinen. Timer på karaffel anbefales de første år.
Vinstokkene er 49 år, og der er kun høstet 26 hl./ha. Restsukker er 35,6 g./l. = indice 4*, men 6 g. vinsyre afbalancerer fint. Olivier er en mester i at lave nuancerig Gewurztraminer, der alligevel ikke bliver vulgær, bare utroligt udtryksfuld. Forventet udviklingshorisont: 30 år+.
Clos Windsbuhl er Domænets fremragende Monopolmark på en bakke over Hunawihr. Vinstokkene vokser højt: 300 - 380 m., og hældningen er fra 15 - 40 grader, vendt mod syd-øst. Jordbunden er Muschelkalk med ler og eroderet klippe; en unik kombination i området. Den har været kendt som topmark siden 1300-tallet. ZH's første høst, efter køb af marken, var 1988. Højden, den ret kølige jordbundstype og placeringen lige under et skovstykke ved foden af bjerget gør, at udviklingen er sen, og druernes tid på vinstokkene lang. Den giver meget stabile vine af afbalanceret, høj kvalitet, som udvikler sig meget længe.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Zind-Humbrecht siden 1985. Huset med Olivier Humbrecht i spidsen nyder et godt ry verden over. Han er én af de ca. 400 uddannede mennesker i verden, der kan kalde sig "Master of Wine" og var den første franskmand, som tog den krævende uddannelse. Vejen til at skabe de store vine blev lagt allerede i 1960'erne og 1970'erne, hvor det lykkedes Oliviers far, Léonard Humbrecht at købe nogle af Alsace' bedste parceller på de meget stejle skråninger, der var blevet efterladt af bønder, som søgte mod fladere, lettere tilgængelige områder.
Léonards familie har lavet vin i området siden 1620, og "Zind" er moderens navn, som blev tilføjet ved ægteskab og sammenlægning af de to familiers marker i 1959. Vindyrkningen går i arv fra generation til generation, og Olivier er ved at oplære næste generation i vinmageriets kunst. Oliviers søn, Pierre-Emile arbejder nu side om side med sin far på domænet, og han han har allerede lavet sin første vin, Riesling Gr. Cru Sommerberg. Domænet har nu godt 40 ha. spredt på talrige lokationer fra Turckheim til Rangen helt mod syd i Alsace. Adskillige er Grand Cru, men mange vine fra andre marker har lige så høj kvalitet.
I 1992 blev et helt nyt vineri bygget midt i markerne i Turckheim. Domænet har været biodynamisk certificeret siden 2002 og er en af de store pionerer inden for biodynamikken i Frankrig. Olivier er kendt for sine sublime vine, den meget høje standard, han holder, og mange af vinenes nærmest fabelagtige udviklingsmuligheder. Som den flydende engelsktalende, velformulerende person, han er, kombineret med vinenes standard, er han et fund som formand for de biodynamiske dyrkere i Frankrig.
Vindyrkningen går i arv fra generation til generation, og Olivier er ved at oplære næste generation i vinmageriets kunst. Oliviers søn, Pierre-Emile arbejder nu side om side med sin far på domænet, og han har allerede lavet sin første vin, Riesling Gr. Cru Sommerberg.
Zind-Humbrecht "indice":
Systemet er en konsekvens af Olivier Humbrechts princip om, at vinen "laver sig selv", når først druerne er høstet, sorteret og gæringen begyndt. Han bruger kun den naturlige gær, der sidder på druerne, så gærens måde at virke på kan variere i samspillet mellem de enkelte gærkulturer, markernes vejrprofiler, druesorterne, sukkerniveauet i det konkrete år og de forskellige syretyper, der indgår i processen. Resultatet er, at nogle vine i nogle år gærer i 2 måneder, andre i over et år. Nogle gærer ud / til meget lavt restsukkerniveau, andre stopper med forskellige grader af restsødme.
Da Olivier oplevede, at selv hans kone havde svært ved at finde en passende vin i kælderen, indså han, at kunderne måtte have samme problem med den mængde forskellige vine, han laver. Fra årgang 2000 har alle vine i et af de nederste hjørner på etiketten et indice nr. fra 1 -5. Undtaget er VT / Vendange Tardive / sent høstede eller SGN / Selection Grains Nobles / udvalgte skrumpede druer, hvor restsødme er givet.
indice 1 er helt tør; 4 og 5 har meget følelig restsødme og er mest til kraftige oste, desserter og et sublimt glas for sig selv. De vedbliver at være søde i hele deres meget lange levetid; mest tydeligt for indice 5. Ud fra 30 års erfaring med hans vine kan man sige, at indice 2 generelt vil have en lille rundhed, når de er unge; mindst følelig for Riesling. Med indice 3 kan sødme i den yngre vin fornemmes, men den dominerer ikke. For indice 2 og 3 vil sødmen normalt integreres i vinen ved lagring og blive mindre mærkbar.
Relaterede produkter
38ms4nvv0kv
ufu3xh4j52keejprk86hvmc1gn1l6
etqfa2rv2h7fycm460wjw
DKK 000,00
DKK 000,00
csiy2escfw4
m4wuya8nilmgqq3h1yu84geda2zsf7g6
fvjzjr346mn5qtbpy96t2j
DKK 000,00
DKK 000,00
n9q1voztn1h
7ch8qd7mlnjon23ytfqdrlwggu2wh9ds
b53owp5r51cgwjzpe3irff
DKK 000,00
DKK 000,00
hzvdl5oavj4
3p851naphvmcfipa08dhyvf5l5c051qrl
hd4gf1ub8nbm2m9d9nlcgm
DKK 000,00
DKK 000,00
lp98pmhmwx
olz0g2glnoecthg62ehidpyjqdeewk85i
rapyk0tv84jvwfg79s4p
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
mmpi7f2nla
zkw4jgbhrpjm5b5h7q9ovo6aa5mfdwiqe
kgamaecij6do527ktxosb
DKK 000,00
DKK 000,00
s9elulx0z3d
ye0r2927ak4qbgqmpgbwhvvqpo3995f
9egnk92d5se1mys3jtm6s
DKK 000,00
DKK 000,00
46u9qk1s9ia
0o8z2h87m9imz17jqo8eur80mv9d5lo3n
hix7l1osbbtxwc87onr9s
DKK 000,00
DKK 000,00
surtcl9cpan
vcub8a59buktm9ryd2y9teh3e8u07ta4i
3d2yxqut8bijmalabwr1n
DKK 000,00
DKK 000,00
mnlit8nj70k
bozquubw22ike4g5mawvsu09e2dqkths
gdw8pe50yn0oso1dchz7m8
DKK 000,00
DKK 000,00