1.500,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2021 Volnay Roncerets, 1.Cru, Pascal Bouley
Årgang
2021
Alc.
13%
Område
Bourgogne
Land
Frankrig
1.500,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Rødvin |
Dyrkningsmetode | Traditionel |
Land | Frankrig |
Distrikt | Bourgogne |
Druesorter | Pinot Noir (100%) |
Alkohol % | 13% |
Fyldighed | Fyldig |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2021 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 342921 |
Beskrivelse
Bouley har kun 0.13 ha. i denne lille mark, der ligger lige under "Champans". Druerne på den ret lune lokation er høstet allerede 28. august og har givet en vin med god vægt, mørk frugtstil med associationer til cassis og sorte kirsebær, fint krydderi og limstenens syrespil i balance.
Hos Pascal Bouley er know-how og glæden ved vin gået i arv fra far til søn i fem generationer. Familiens dedikerede arbejde belønnes med priser til vinene og kundernes loyalitet. Huset har hjemme i Volnay - en lille by i hjertet af Côte d'Or - som er berømt for sine særligt fine og elegante vine, der ikke kan undgå at charmere.
Næste generation, Pierrick Bouley, har studeret vin i Beaune og Dijon og arbejdet hos Felton Road i Central Otago, der hører til den New Zealandske Pinot Noir elite. Han har været hjemme på domænet siden 2009 og har fra 2014-16 gradvist overtaget hovedansvaret for vinifikationen fra sin far. Han blev "Meilleur Jeune Vigneron" i 2018. Domænet har siden 2009 været drevet efter det øko-lignende koncept "lutte raisonnèe". Pierrick går videre ad den vej: mængden af svovl er yderligere reduceret, og der bruges kun naturlig gær.
Bouleys parceller strækker sig fra Beaune og Pommard til Volnay, Monthelie og Saint-Romain. Det er en smuk mosaik af terroirs, hvor vinbondens kundskab og arbejde med de unikke "climats" skaber den personlige vin. Vinmarkerne ligger gunstigt placeret i 220-300 meters højde med en optimal mængde af solskinstimer.
Udbyttet holdes nede for at få det bedste frem i druerne: frugt og elegance i Village Appellation vinene og fylde og harmoni i Premier Cru vinene. Al høst foregår i hånden. Generelt afstilkes druerne inden gæringen, der foregår i traditionelle åbne beholdere. Druerne gærer i 10-12 dage eller mere med daglig omrøring. Herefter lagrer vinen ca. 18 måneder i franske egetræsfade. Bouley bruger en kombination af 25% ny eg alt afhængig af vinen.
Volnay er overgangen fra de hvidvinsdominerede kommuner syd for til rødvinsområdet mod nord. Kommunen er kendt for feminine, fint strukturerede vine med frugten fremme i skoene; vine, der ofte viser deres kvaliteter uden at skulle vente i mange år. Chaignot højens skråning, hvor markerne ligger, er ret stejl og nogle grader mere sydvendt end vanligt i kommunerne nordpå.
Der er godt 220 ha. marker, hvoraf 29 Premier Crus udgør godt halvdelen. Jorden er præget af limsten; øverst med en del skifer; på midtskråningen, hvor de fleste 1. Crus ligger, med mere kalk og længere nede med et betydeligt indhold af jern og grus. Vinstokkene vokser i højder fra 230 - 280 m. Med deres frugtrige delikatesse er vinene ofte et fint match for kvalitetsfjerkræ og oste med karakter.
Ronceret 1. Cru er en lille mark på knapt 2 ha., centralt i kommunen under byens sydlige del, på den lavere skråning. Overjorden er ret dyb af erosionsmateriale fra de højereliggende marker og fyldt med større sten, der let varmer op og hjælper modningen. Rødderne trænger let dybt ned i dette materiale, som også dræner godt. Navnet betyder "brombærbusk", og vinene herfra får gerne en ret mørk tone i frugten og friskhed fra limstenen nedenunder. En mark, der næsten altid modner uden problemer og høstes inden de højere områder.
Bourgogne 2017 begyndte med en mild vinter, så knopperne var godt i gang, da den frygtede frost kom d. 28. april. I modsætning til 2016 var den varslet, så der blev samarbejdet i lokalsamfundene om at brænde halmballer kl. 4 om morgenen og sågar leje helikopter i Chassagne-Montrachet for at cirkulere luften. Yderligere var fugtigheden langt mindre end året før, så skaderne blev små og spredte. Côte d'Or gik fri af hagl, som kun ramte Beaujolais. Juni var solrig og varm, juli blandet men uden større problemer og august varm og tør. Vejret blev køligere med spredt regn i september, men frugten var moden, koncentreret og meget sund, så der var ingen panik m.h.t. høsten.
Selv i de varme perioden var nætterne kølige, så syreniveauet i druerne blev fint, kvaliteten særdeles stabil, næsten uden behov for sortering de fleste steder, og der er generelt meget fin struktur i vinene. Udbyttet er samlet set lidt over et tiårs gennemsnit og hele 50% over det diminutive udbytte i 2016. Endelig en årgang hvor der både er kvalitet og en pæn mængde vin.
Relaterede produkter
9jha2523b86
r3lzyqwy2urzzkdzygwt5oxzer4onwe
f7gwcqyfbtdymd31p58pg
DKK 000,00
DKK 000,00
uzf46hsyxl
4p3urvlc4qk6sv24h0x5suh14bhv532dn
lgcwcb6r5jp6scfl6jf0h
DKK 000,00
DKK 000,00
up6hksbx2js
8hze9q4pcbn3br6eo24r1dehriqkbv3u7
zo9fjvztxxvrjtldfdsn
DKK 000,00
DKK 000,00
agg16madcgn
ouzujvlhlheoqoh0k9qxwt59v46vzmjc
5phctcubv6mme3ste91
DKK 000,00
DKK 000,00
9pq3b7a5zg5
lsgz01y2es2cqwsoj6jhb3os3445p7r
01gmlz0bn95sqgoszl6o8k
DKK 000,00
DKK 000,00